FORÆLDRE

find mere information om de udfordringer dit barn kan møde.

Læs mere ung SSP
PROFESSIONELLE

er du i tvivl om fremgangsmåden eller lovens rammer?

Læs mere SSP Professionel
UNG

har du en problemstilling du har brug for hjælp til, eller er du i tvivl om noget?

Læs mere SSP Forældre

Ecstasy

Ecstasys kemiske formel er MDMA, og ecstasy klassificeres som et amfetaminbaseret hallucinogen.

Ecstasy minder om både amfetamin og LSD. Det er et kemisk stof, der i ren form er et hvidt pulver med en stærk smag af medicin. Det sælges ofte i form af piller eller som kapsler med pulver i. I den forbudte handel kan man aldrig vide, hvor stærkt stoffet er. Ofte er der påtrykt logoer som f.eks. E, E-mail, et hjerte, en smiley/packman, en champagneflaske osv.

Ecstasy har derudover mange forskellige kaldenavne, så som E, Adam, drops, elskovspille, kiks, lykkepille, playboy, love drug, XTC, MDMA og mange andre. Det er mest udbredt at sluge ecstasy som piller, men der er også nogle få der ryger, sniffer eller injicerer ecstasy.
Ecstasy var tidligere et isoleret fænomen i technokredse, men har nu bredt sig til bredere grupper overalt i landet. Blandt brugerne er der mange velfungerende unge, som har arbejde eller studerer og som ikke kommer i - og man ikke forbinder med - misbrugsmiljøer.

Virkning
Betegnes ofte som en lykkerus med åbenhed og sanselighed. Er mildt opkvikkende, og har en let hallucinerende virkning. Sanseindtryk og sindstilstande forandres. Stoffet kan give udvidede pupiller og uro i kroppen.

Negative konsekvenser
Rusen kan give skræmmende hallucinationer, forvirring og panik, fysisk ubehag som hjertebanken, kvalme og uro. Man kan miste appetitten, få svedeture og søvnbesvær. Ens intime grænser flyttes og det kan medføre, at andre overskride dem uden det i øjeblikket opfattes som en overskridelse. Efter rusen er man træt, og man kan blive i dårligt humør, trist og depressiv. Selv i små doser kan ecstasy være livstruende. Tegnene minder mest om hedeslag, som efter stor fysisk anstrengelse, herunder hurtig puls, højt blodtryk, store pupiller, svedeture og dehydrering. Der er tegn på, at ecstasy kan ødelægge vores vigtige signalstof i hjernen, der hedder serotonin systemet. Dette system har betydning for vores evne til at føle os i balance, være rolige, glade og tilpasse.

Abstinenser
Man ved ikke, hvor nemt man bliver afhængig af ecstasy, men nogle af de stoffer, der kan være iblandet, er vanedannende.

Lovgivning
Ecstasy er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer.

Web: ActOn-CPHLog ind