FORÆLDRE

find mere information om de udfordringer dit barn kan møde.

Læs mere ung SSP
PROFESSIONELLE

er du i tvivl om fremgangsmåden eller lovens rammer?

Læs mere SSP Professionel
UNG

har du en problemstilling du har brug for hjælp til, eller er du i tvivl om noget?

Læs mere SSP Forældre

Amfetamin

Amfetamin kaldes også speed, amf, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg.
Speed og amf er de mest brugte udtryk for amfetamin, som er et kunstigt fremstillet hvidt pulver, der ligner flormelis og er et stof med en kraftig stimulerende virkning. Amfetamin bruges både i ren form og som en fast bestanddel i ecstasy. Det kan sniffes gennem næsen, drikkes, spises eller sprøjtes direkte ind i blodet og rusen kan vare fra 2-12 timer.

Blandt unge er amfetamin blevet mere udbredt i løbet af de sidste 10-20 år.
Amfetamin virker på det centrale nervesystem på samme måde som Kokain, opkvikkende, stimulerende og appetitnedsættende.

I dag indeholder visse lægemidler amfetamin. Lægeordinerede midler, der indeholder amfetamin, giver også risiko for afhængighed og misbrug.

Amfetamin

Virkning
Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Stoffet fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed.

Negative konsekvenser
Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose.

Abstinenser
Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og "jeg dur ikke til noget"-følelser.

Lovgivning
Amfetamin er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i nogle tilfælde brugt lægeligt.

Web: ActOn-CPHLog ind